Odense Teater | Introduktioner

Bliv godt klædt på til forestillingen

gratis Introduktioner

Til en introduktion kan du enten møde en instruktør, en skuespiller eller andre der har været med til at skabe den forestilling, du skal se. De vil fortælle om forestillingen og arbejdet med den, og du kan få svar på dine egne spørgsmål.


Bliv for eksempel klogere på tankerne bag forestillingen og få øje på nogle af de mange arbejdsprocesser, der ligger bag. Hvorfor ser forestillingen ud, som den gør? Hvilken fortolkning af historien ligger bag? Hvem har fået idéerne, og hvad betyder de for forestillingen? Hvordan kan man forstå karaktererne i stykket?

 

Introduktionerne varer ca. 30 minutter og er gratis. Du skal dog melde dig til arrangementet. Det kan du gøre her nedenfor, hvor alle vores introduktioner til denne og den kommende sæson ligger i kronologisk rækkefølge. 

 

Efter introduktionen har du mulighed for at strække benene eller spise, inden du skal se forestillingen. 


De tre musketerer

Onsdag 15. maj kl. 18.30-19.00

De tre musketerer

Afgangsforestillingen med de 3. års studerende fra skuespiluddannelsen i Odense er skabt med inspiration fra Alexandre Dumas’ klassiker De tre musketerer. I en helt ny og legesyg version af fortællingen fortæller afgangsholdet en historie om venskabets bånd og forræderi.

 

Mød et par af de studerende fra afgangsholdet og hør nærmere om forestillingen og arbejdet med den.


Papmaché-reglen | Odense Teater

Torsdag 23. maj kl. 18.00-18.30

Papmaché-reglen

Hella Joofs bestseller Papmaché-reglen har sat både latter og eftertanke i gang hos mange. Odense Teater har skabt en sceneversion af den hjertevarme hyldest til livets op- og nedture. Om misundelse, om mindreværdskomplekser og ærlighed.

 

Mød skuespillerne Malene Melsen og Claus Riis Østergaard der introducerer forestillingen og arbejdet med den.


Maria | Odense Teater

Tirsdag 28. maj kl. 18.00-18.30

Maria

Maria var lidt af en kunstnerisk triumf da den spillede på Odense Teater i 2021, og det er en glæde, at det er lykkedes at genopsætte forestillingen for en kort bemærkning. Simon Stephens’ moderne Maria fortælling om nærvær og ensomhed i en globaliseret og medieret verden er en perle.

 

Som forestillingens midtpunkt står Maria, i skikkelse af Freja Klint Sandberg, på scenen med al sin sårbare menneskelighed. Mød Freja Klint Sandberg og hør om arbejdet med forestillingen.


Sæson 24/25

Maria | Odense Teater

Tirsdag 3. september Teatersalen/Odeon kl. 18.00-18.30

Maria

Ria er en ung gravid kvinde som er helt alene, hun leder ikke efter en stald som hun kan føde sit barn i, men efter nogen der vil være med til fødslen af hendes barn.

 

Freja Klint Sandberg fortæller om sit arbejde med pigen Ria i denne moderne Maria-fortælling af Simon Stephens.


Cyrano de Bergerac | Odense Teater

Tirsdag 10. september Store Scene kl. 17.30-18.300

Cyrano de Bergerac

Cyrano elsker ord, men han hader sig selv. Han er forelsket i den intelligente og smukke Roxane, men i stedet for at fortælle hende det, bruger han sit talent for ord til at hjælpe den smukke Christian med at erobre Roxanes hjerte.

 

Mød skuespillerne som spiller Cyrano og Roxane: Benjamin Kitter og Cecilie Gerberg og hør om deres arbejde med denne ulykkelige kærlighedshistorie.

Cyrano de Bergerac | Odense Teater

Tirsdag 24. september Store Scene kl. 17.30-18.00

Cyrano de Bergerac

Instruktør Nicolei Faber og hovedrolleindehaver Benjamin Kitter fortæller om de overvejelser de har haft i forbindelse med denne opsætning af Martin Crimps version af Edmond Rostands klassiker. Hvilke pointer i forestillingen står klarest i dag? Hvilke valg har givet forestillingen det udtryk den har?


Gengangere | Odense Teater

Onsdag 30. oktober Værkstedet kl. 18.00-18.30

Gengangere

Mød instruktør Liv Helm som har bearbejdet Henrik Ibsens familiedrama. Sammen med skuespiller Ellaha Lack, som spiller tjenestepigen Regine, vil hun fortælle om tankerne bag at skabe en anderledes version af Henrik Ibsen drama.

Gengangere | Odense Teater

Torsdag 14. november Værkstedet kl. 18.00-18.30

Gengangere

Mød skuespillerne Malene Melsen og Lasse Steen og hør om deres arbejde med Henrik Ibsens klassiker i en ny bearbejdelse. Og om deres arbejde med at portrættere et betændt, men samtidig genkendeligt mor/søn forhold fuldt af fortielser og et ønske om at opretholde facaden.


Next to normal | Odense Teater

Tirsdag 14. januar Teatersalen/Odeon kl. 18.00-18.30

Next to normal

Kan man skrive en smuk musical om modstand i livet? Kan en almindelig families historie være underholdende musikdramatik? Ja, er det korte svar.

 

Mød instruktør Charlotte Munksø og skuespiller Cecilie Gerberg og hør om arbejdet med musicalen Next to normal.


Børnene | Odense Teater

Tirsdag 28. januar Værkstedet kl. 18.00-18.30

Børnene

Kan man fralægge sig ansvaret for fremtiden og beslutte sig for at dyrke yoga i stedet? Det forsøger et ægtepar der er pensionerede kernefysikere at gøre, men fortiden indhenter dem og de må tage deres engagement i at sikre fremtiden op til revision.

 

Mød skuespiller Githa Lehrmann og instruktør Jacob Schjødt og hør om arbejdet med en skræmmende relevant forestilling.

Børnene | Odense Teater

Tirsdag 18. februar Værkstedet kl. 18.00-18.30

Børnene

Kan man tillade sig at udbryde: Jeg er blevet for gammel til at tage mig af det lort? Når fortiden og ens eget ansvar for den og fremtiden indhenter én?

 

Mød skuespillerne Malene Melsen og Anders Gjellerup Koch og hør om deres arbejde med denne urovækkende forestilling.


Kammerat Napoleon | Odense Teater

Onsdag 5. marts Store Scene kl. 18.00-18.30

Kammerat Napoleon

Hvad gør magten ved mennesker? Hvad kan en historie om en masse dyr fortælle os om det? George Orwells barske og humoristiske fabel fortæller os meget som vi stadig kan genkende i vores egen og vores politikeres forvaltning af magt over andre.

 

Til at fortælle om forestillingen kan du møde skuespillerne Kristoffer Helmuth og Louise Davidsen.

Kammerat Napoleon | Odense Teater

Onsdag 19. marts Store Scene kl. 18.00-18.30

Kammerat Napoleon

George Orwells klassiker om dyr på en scene. Hvordan gør man det? Mød instruktør Kristoffer Lundberg og skuespiller Natalí Vallespir Sand og hør om hvordan de har grebet arbejdet med historien an og hvordan den har givet stof til eftertanke.


Kvinde kend din historie | Odense Teater

Onsdag 23. april Teatersalen/Odeon kl. 18.00-18.30

Kvinde kend din historie

Mød skuespillerne Lea Baastrup Rønne og Ayshan Qvortrup og hør om arbejdet med at gøre Gry Jexens bog om kvinder igennem danmarkshistorien til en levende og humoristisk forestilling.

 

Hvad er deres eget forhold til historien og hvordan er deres liv anderledes fra deres bedstemødre og mødres? Hvad kan historien hjælpe os med?


Miraklet i Madrid | Odense Teater

Torsdag 15. maj Store Scene 18.00-18.30

Miraklet i Madrid

Dramatiker Lærke Sanderhoff fortæller om sit arbejde med at gøre et stort og stolt fodboldøjeblik for OB til omdrejningspunktet for en historie om venner, fællesskab og hverdagens små mirakler.

 

Med på scenen er også Kommunikations- og marketingschef på Odense Teater Morten Skov i sin egenskab af fodboldentusiast og OB-ekspert.


Afgangsforestilling | Odense Teater

Onsdag 21. maj Værkstedet kl. 18.30-19.30

Afgangsforestillingen

Denne afgangsforestilling er skabt af et hold der består af afgangselever på alle pladser. Udover afgangsholdet fra skuespiluddannelsen i Odense er også instruktør, scenograf, lyd- og lysdesigner afgangselever fra Den Danske Scenekunstskole. Mød dem og hør om deres forestilling og om vejen dertil.


Praktiske informationer

Forestillingen starter på det tidspunkt, der står skrevet på din billet. Dørene til teatret/foyerområdet åbner en time før forestillingen begynder. Dørene ind til salen åbner som udgangspunkt en halv time før forestillingen begynder. Vi ser gerne, at du kommer i god tid, så du kan nå at finde din plads og sætte dig til rette inden forestillingen starter.

Kommer du for sent til en forestilling, og er dørene lukkede, kan du først blive lukket ind i en eventuel pause. Billetter refunderes ikke.

Uanset om du skal i teatret i Jernbanegade eller i kulturhuset Odeon, så anbefaler vi at bruge parkeringskælderen under kulturhuset Odeon, da der rigeligt med plads. 

Der er fire forskellige indgange, og den der ligger tættest på teatret i Jernbanegade er ind/udkørsel via Nørregade lige ved Fakta – den hedder Vest. Hvis du skal i Teatersalen er alle indgange gode. 

Læs mere om parkering

Det er nemt at komme til Odense Teater med den kollektive trafik. Odense Teater ligger kun 5 minutters gang fra Odense Banegård, hvor både regionale busser, bybusser, tog og letbanen stopper. Kryds Østre Stationsvej og gå gennem Kongens Have, og så er du ved teatret.

Se kort her


Skal du se en forestilling i Teatersalen på Odeon, er der letbanestop lige udenfor, og kommer du fra Odense Banegård er der også kun 5 minutters gang.

Se kort her

I Jernbanegade er der gratis garderober, du kan benytte på eget ansvar. Der er dog ikke så mange, så hvis der er fyldt er du velkommen til at tage dit overtøj med ind i salen. 

I Teatersalen i Odeon kan du tage dit overtøj med ind i salen eller benytte garderobestativer på eget ansvar i foyeren.

Det står på din billet, hvor du skal sidde henne i salen. På alle vores scener er der personale til stede, som kan hjælpe dig med at finde din plads. Der er først adgang til salen, når personalet åbner dørene.

På Værkstedet og Foyerscenen er der unummererede pladser. Er du dårligt gående, seende eller hørende kan du henvende dig til en forhuspersonalet og få reserveret en plads i salen.

Du kan altid købe lækre snacks og drikkevarer før forestillingen i vores foyerområder. Du kan bestille dine drikkevarer til pausen inden forestillingen starter, så slipper du for eventuel kø. Du må gerne nyde dine drikkevarer og snacks inde i salen. Vi opfordrer dog til, at larme så lidt som muligt

Nelle's i Jernbanegade
Den populære Odense-kæde Nelle's driver caféen på Odense Teater i Jernbanegade. Så om du skal i teatret og se en forestilling og skal have stillet den lille sult, eller om du bare skal ud og hygge, så klarer de den. Læs mere om Nelle's

Odeon
Skal du opleve en forestilling i Teatersalen i Odeon, så kan du at besøge Café Odeon Social eller Restaurant Schiøtz. Læs mere om Odeons spisesteder.

Hvis der er pause i forestillingen, skriver vi det her på hjemmesiden under den pågældende forestilling umiddelbart inden premieren. Pauserne varer typisk 15 minutter. Vær opmærksom på, hvornår klokken ringer i foyeren - når klokken ringer, skal du gå til din plads.

KØRESTOLE
Kørestolsbrugere har adgang til alle teatrets scener. Ved køb af billet skal du oplyse, at du er kørestolsbruger. Der er indgang til Store Scene for kørestole gennem Café Nelle's Odense Teater. Kontakt teatrets personale, hvis du har brug for hjælp. Det er vigtigt, at du gør opmærksom på at du har en kørestol med når du køber din billet, så vi kan have en plads klar til dig.

TELESLYNGE
Odense Teater har fået teleslynge på Store Scene (Jernbanegade). Af tekniske grunde, som vi ikke kan ændre på, dækker Teleslyngen bedst på række 7-15 (gulv) og samt 1. og 2. balkon – den kan også virke på de øvrige rækker, men her kan vi ikke garantere den bedste oplevelse.

Når vi spiller i ODEONs Store Sal, er der teleslynge på gulv og 1. balkon. På 2. balkon kan der udleveres IR modtagere, som kan bruges sammen med et høreapparat.

Der er ikke mulighed for teleslynge på teatrets andre scener (Teatersalen i ODEON, Værkstedet eller foyerscenen).

Kontakt teatrets personale inden forestillingen for nærmere information.

 

Læs mere vedr. særlige behov under FAQ

I kunsten kan livet kendes