Odense Teater | Årskort til unge | Odense Teater

Teater ad libitum - Årskort til unge!

 

Hvis du er mellem 15 og 24 år eller studerende med gyldigt studiekort, kan du købe et Årskort for kun 425 Kr. Så har du adgang til fri teater i et helt år fra købsdato.

 

Sammen med Årskortet får du en lang række fordele hos gode samarbejdspartnere i Odense by samt medlemskab i Klub/U. Det kan du læse meget mere om her på siden. 

 

Fordelene ved Årskortet

Når du har købt et Årskort kan du afhente dit FORDELSKORT i vores billetservice på Jernbanegade 21. Det kan du gøre fra august 2024 i vores åbningstid, eller første gang du skal i teatret i sæson 24/25. 

 

Dine fordele ved Årskortet:

  • Du kan gå ubegrænset i teatret i et helt år for kun 425 kr. 
  • Du vælger dine forestillingerne løbende.
  • Du kan frit vælge mellem alle egenproduktioner og langt de fleste gæstespil i sæson 24/25.
  • Du får 15 % rabat på drikkevarer hos Nelle’s Odense Teater og i Foyerbaren (Ved fremvisning af Fordelskortet).
  • 3 spilgange på Papas Papbar (Afkrydsning på dit Fordelskort).
  • Én gratis øl/vand på Storms Pakhus (Afkrydsning på dit Fordelskort).
  • Én gratis øl/vand på Café ODEON Social (Afkrydsning på dit Fordelskort)
  • Gratis adgang til 3 koncerter ved Odense Symfoni. Du får besked i vores nyhedsbrev når vi kender koncerter og dato. 
  • 25 % rabat på årskort til 'Mit Brandts ung' ved Kunstmuseum Brandts (Mod fremvisning af Fordelskort ved fysisk køb hos Kunstmuseum Brandts).
  • Medlemskab af Klub°U Odense Teater.
  • Du modtager vores Nyhedsbrev med anbefalinger og baggrundsstof om de enkelte forestillinger.

 

Det med småt

  • Årskortet er personligt, og du kan kun hente billetter til dig selv.
  • Du kan hente 1 billet pr. forestilling. (Du kan godt vælge at se den samme forestilling flere gange)
  • Årskortet kan ikke kombineres med andre rabatter. Du kan altså ikke blive Stjernekunde, selv om du henter billet til tre forestillinger eller mere.
  • Forbehold for udsolgte forestillinger.
  • Dit Årskort giver ikke adgang til følgende forestillinger i sæson 24/25: 'Jeg skulle være blevet ryger', 'Små ting og klovne', 'De urørlige', 'En verden af musicals'.
  • Du kan købe medlemskab løbende, men først hente billetter til den kommende sæson fra 3. juni 2024
  • Du kan hente A, B og C-billetter til egenproduktioner og B og C-billetter til gæstespil.
  • Der pålægges et gebyr på 100 kr. for ubrugte billetter. Bliver du forhindret i at se en forestilling skal du melde afbud ved at sende en mail til billet@odenseteater.dk så en anden kan få glæde af pladsen.
  • Det er ikke muligt at købe et Årskort som gave til en anden grundet GDPR lovgivningen. I stedet anbefaler vi at købe et gavekort til Odense Teater. Kontakt vores billetservice for mere information. 

 

Kontakt os

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på mail billet@odenseteater.dk eller du kan møde op i vores billetsalg i teatrets foyer i vores åbningstid, som er:

 

Mandag-Onsdag-Fredag fra kl. 9.00-14.00

(Juli, helligdage samt mellem jul og nytår undtaget, hvor teatret er lukket)

 

Du kan også kontakte os på tlf. 66 12 00 52 i ovenstående åbningstid.

 

 

Klub°U

 

Vi har en drøm om at skabe et fedt teaterfællesskab for unge. Vi sætter rammerne, og så skal I selv fylde dem ud, hvis I har lyst. For der er ingen tvang - Klub°U fællesskabet er noget du kan tilvælge, hvis du har et Årskort, men det er helt op til dig, hvor meget og hvor lidt du vil bruge det.

 

Vi har en god håndfuld Klub°U ambassadører som på frivillig basis sørger for at arrangere teaterture, hvor du kan mødes med andre unge inden forestillingen.

 

Vi arrangerer quizzer, rundvisning, talks og andre fede ting, som er gratis for dig, når du har et Årskort.

 

Du har også mulighed for at læse anmeldelser af forestillingerne fra vores Klub°U anmeldere. Det er unge som dig, som har meldt sig til at tage i teatret og derefter skrive en saglig anmeldelse af forestillingen. "Af unge - til unge". Du kan også selv blive anmelder. Hold øje med nyhedsbrevet og vores profiler på Instagram og Facebook, hvor vi skriver, når vi mangler nye anmeldere.

 

Vi håber du har lyst til at joine Klub°U fællesskabet - og har du gode idéer til arrangementer skal du ikke holde dig tilbage. Send en mail til Michael på mjh@odenseteater.dk

 

Klub°U arrangementskalender

Du kan se alle planlagte arrangementer i vores kalender. Siden opdateres løbende.

 

 

Følg med...

 

Ønsker du at være blandt de første til at få opdateringer om vores spændende forestillinger og arrangementer? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg os på SoMe, og vi sørger for, at du aldrig går glip af noget!

 

Med vores nyhedsbrev får du:

  • Eksklusiv information om kommende forestillinger og arrangementer.
  • Særlige tilbud og rabatter kun for vores nyhedsbrevsabonnenter.
  • Bagomscener og insiderinformation fra Klub°U.

 

Derudover synes vi helt klart, du skal følge os på Insta og Facebook – så bliver vi så glade. Find @klub_uuu på telefonen og tryk på den ”følg”-knap!

 

Vi ses i teatret…

 

 

Der er altid rabatter til børn, unge og studerende på Odense Teater

 

Vil du bare se en enkelt eller to forestillinger i løbet af en sæson, så kan du stadig spare penge som barn/ung.

 

På Odense Teater er der altid halv pris* på standardbilletter til børn og unge under 25 år, samt til studerende med gyldigt studiekort. Læs mere her

 

*Der kan være enkelte forestillinger i løbet af en sæson som er undtaget. Det vil i så fald fremgå på forestillingssiden. 

Praktiske informationer

Forestillingen starter på det tidspunkt, der står skrevet på din billet. Dørene til teatret/foyerområdet åbner en time før forestillingen begynder. Dørene ind til salen åbner som udgangspunkt en halv time før forestillingen begynder. Vi ser gerne, at du kommer i god tid, så du kan nå at finde din plads og sætte dig til rette inden forestillingen starter.

Kommer du for sent til en forestilling, og er dørene lukkede, kan du først blive lukket ind i en eventuel pause. Billetter refunderes ikke.

Uanset om du skal i teatret i Jernbanegade eller i kulturhuset Odeon, så anbefaler vi at bruge parkeringskælderen under kulturhuset Odeon, da der rigeligt med plads. 

Der er fire forskellige indgange, og den der ligger tættest på teatret i Jernbanegade er ind/udkørsel via Nørregade lige ved Fakta – den hedder Vest. Hvis du skal i Teatersalen er alle indgange gode. 

Læs mere om parkering

Det er nemt at komme til Odense Teater med den kollektive trafik. Odense Teater ligger kun 5 minutters gang fra Odense Banegård, hvor både regionale busser, bybusser, tog og letbanen stopper. Kryds Østre Stationsvej og gå gennem Kongens Have, og så er du ved teatret.

Se kort her


Skal du se en forestilling i Teatersalen på Odeon, er der letbanestop lige udenfor, og kommer du fra Odense Banegård er der også kun 5 minutters gang.

Se kort her

I Jernbanegade er der gratis garderober, du kan benytte på eget ansvar. Der er dog ikke så mange, så hvis der er fyldt er du velkommen til at tage dit overtøj med ind i salen. 

I Teatersalen i Odeon kan du tage dit overtøj med ind i salen eller benytte garderobestativer på eget ansvar i foyeren.

Det står på din billet, hvor du skal sidde henne i salen. På alle vores scener er der personale til stede, som kan hjælpe dig med at finde din plads. Der er først adgang til salen, når personalet åbner dørene.

På Værkstedet og Foyerscenen er der unummererede pladser. Er du dårligt gående, seende eller hørende kan du henvende dig til en forhuspersonalet og få reserveret en plads i salen.

Du kan altid købe lækre snacks og drikkevarer før forestillingen i vores foyerområder. Du kan bestille dine drikkevarer til pausen inden forestillingen starter, så slipper du for eventuel kø. Du må gerne nyde dine drikkevarer og snacks inde i salen. Vi opfordrer dog til, at larme så lidt som muligt

Nelle's i Jernbanegade
Den populære Odense-kæde Nelle's driver caféen på Odense Teater i Jernbanegade. Så om du skal i teatret og se en forestilling og skal have stillet den lille sult, eller om du bare skal ud og hygge, så klarer de den. Læs mere om Nelle's

Odeon
Skal du opleve en forestilling i Teatersalen i Odeon, så kan du at besøge Café Odeon Social eller Restaurant Schiøtz. Læs mere om Odeons spisesteder.

Hvis der er pause i forestillingen, skriver vi det her på hjemmesiden under den pågældende forestilling umiddelbart inden premieren. Pauserne varer typisk 15 minutter. Vær opmærksom på, hvornår klokken ringer i foyeren - når klokken ringer, skal du gå til din plads.

KØRESTOLE
Kørestolsbrugere har adgang til alle teatrets scener. Ved køb af billet skal du oplyse, at du er kørestolsbruger. Der er indgang til Store Scene for kørestole gennem Café Nelle's Odense Teater. Kontakt teatrets personale, hvis du har brug for hjælp. Det er vigtigt, at du gør opmærksom på at du har en kørestol med når du køber din billet, så vi kan have en plads klar til dig.

TELESLYNGE
Odense Teater har fået teleslynge på Store Scene (Jernbanegade). Af tekniske grunde, som vi ikke kan ændre på, dækker Teleslyngen bedst på række 7-15 (gulv) og samt 1. og 2. balkon – den kan også virke på de øvrige rækker, men her kan vi ikke garantere den bedste oplevelse.

Når vi spiller i ODEONs Store Sal, er der teleslynge på gulv og 1. balkon. På 2. balkon kan der udleveres IR modtagere, som kan bruges sammen med et høreapparat.

Der er ikke mulighed for teleslynge på teatrets andre scener (Teatersalen i ODEON, Værkstedet eller foyerscenen).

Kontakt teatrets personale inden forestillingen for nærmere information.

 

Læs mere vedr. særlige behov under FAQ

I kunsten kan livet kendes