Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

Skønheden og Udyret

AF LUCY KIRKWOOD EFTER DET KLASSISKE EVENTYR

En eventyrlig familieforestilling med magi og musik

Skønhedens far har vakt Udyrets vrede, fordi han har stjålet en smuk rose i Udyrets have. Som bod for sin fars ugerning må Skønheden flytte ind hos det skræmmende Udyr på slottet. Men da både Skønheden og Udyret føler sig spærret inde i deres ydre, så viser det sig, at det umage par har mere tilfælles, end man skulle tro ved første øjekast. Sammen viser de os, at kærligheden kan overkomme de største forhindringer og brage gennem selv det værste selvhad.

Skønheden og Udyret er en sjov og forunderlig teaterversion af det klassiske folkeeventyr, som også Disneys kendte film er baseret på. Men med denne teaterversion går historien nye og tankevækkende steder hen. Som historiens veloplagte og gakkede fortællere møder vi den frække fe, Hr. Pink, hans  assistent, Cecile, den mystiske tankelæsermaskine og det fortryllede orkester af insekter.

Familieforestilling (anbefales til børn fra ca. 7 år)

 

Teatersalen/ODEON

Spilleperiode
17. december 2019 - 15. februar 2020

Varighed
Ca. 2 timer (inkl. pause)

Premiere 19. december 2019

Tip en ven

Pressen skrev

Kulturkongen

Humoristisk, eventyrlig og fængende forestilling.

Læs hele anmeldelsen her. 

Bogfidusen

Teatret formår at gøre eventyret til en forestilling der henrykker alle aldersklasser.

Læs hele anmeldelsen her. 

Kulturleben

”Skønheden og Udyret” er helt sikkert årets bedste bud på en familieforestilling.

Læs hele anmeldelsen her. 

Fyens Stiftstidende

Odense Teaters opførelse af "Skønheden og Udyret" var forrygende underholdning med fortryllende karakterer og en fremragende original vinkel.

Broadwayworld

Med et magisk og fortryllet univers tager Odense Teater "Skønheden og Udyret" under kærlig behandling i en smuk og rørende forestilling for hele familien.

Læs hele anmeldelsen her.

Børsen

Skønheden og Udyret (...) er dejlig i alt sin grumhed

Jyllands-Posten

En kabaret med viltre feer og et romantisk eventyr om ægte kærlighed smelter sammen i Odense Teaters ”Skønheden og Udyret”.

Ungt Teaterblod

... en hyggelig og sjov forestilling for både børn og voksne, som tager en anderledes og lidt mærkværdig vinkel, på et klassisk eventyr vi alle kender og elsker.

Læs hele anmeldelsen her. 

Kjerteminde Avis

Det klassiske franske eventyr får en eventyrlig drejning i Lucy Kirkwoods Disney-befriede udgave, som Odense Teater spiller fermt og charmerende med ekstra feer i Odeon.

Bearbejdet af Lucy Kirkwood og Katie Mitchell
Oversættelse og iscenesættelse Kamilla Bach Mortensen
Scenografi og kostumer Helle Damgård
Komponist Anders Ortman
Lysdesign Elroy Villumsen
Lyddesign Daniel Fogh og Anders Ortman

Forlag: Colombine Teaterförlag

Pressefotos

Se flere

Video: En historie om kærlighed

Der er fuld af kærlighed, humor og magi i forestillingen. Nicolai Jandorf spiller rollen som Udyret, og her fortæller han om historien om Skønheden & Udyret.

Video: Skønheden og Udyret - kort fortalt

Skuespiller Cecilie Gerberg fortæller hun om arbejdet med forestillingen og hendes rolle som Skønheden.

 

ODEON

I spidsen af Odeon er der to spisesteder:

Café Odeon Social
Har I bare lyst til et hyggeligt måltid, kan I tage en tur i Odeon Social - café-koncept i stueetagen. Her er der højt til loftet, fællesspisning og generelt bare fokus på hygge.
Læs mere om Odeon Social her.

Restaurant Schiøtz
I Restaurant Schiøtz får du en helstøbt oplevelse, med en lækker middag i forbindelse med forestillingen, i spidsen af Odeon. Restauranten stiller høje krav til råvarernes kvalitet. Menukortet er inspireret af danske og franske traditioner, som vil tilfredsstille selv de mest kræsne ganer. 
Læs mere om Restaurant Schiøtz her.

Tips til undervisere

Du kan hente inspiration til din undervisning i vores undervisningsmaterialer til udvalgte forestillinger. Få inspiration til at bruge forestillingerne i undervisningen og til nye kreative forløb med dine elever.

Undervisningsmateriale kan hentes her.

 

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK

Jesper Koch Andersen